På vores rideskole tæt på Aalborg er der rideundervisning for alle og enhver. Altid med maks fire personer per hold for at sikre tilstrækkelig tid til den enkelte rytter.
Vi har undervisning fem dage i ugen med en kompetent underviser, som er uddannet berider ved Jon D. Pedersen.
Figaro
Figaro er en lille 3'er pony på 117 cm. Han er seks år og er ideel til nybegyndere. Han bliver mest brugt på puslingholdene og til dig, der er letøvet.
Cloe
Cloe er en lille 1'er pony på 140 cm. Hun er seks år gammel. Cloe er rigtig god både til puslingeholdene og dig, der er øvet. Hun springer fint en bane på 70 cm.
Mika
Mika er en stor 1'er pony på 148 cm. Han er fire år gammel og ikke den store springhest. Mika er god til nervøse ryttere og puslinger, da han godt kan blive en lille smule fræk hvis man forlanger noget af ham
Enjoy
Enjoy er en travhest på 158 cm fire. Enjoy er kælen og socialt anlagt. Hun er rigtig god til letøvede og øvede ryttere. Hun springer fint og reagerer, når man stiller krav.
Brady
Brady er tidligere galophest. Hun er syv år gammel og 168 i stang. Brady er en frisk hest og ideel til dig, der er rutineret. Hun er god, som dagen er lang, og har en stor kærlighed til godbidder.
Leon
Leon er en hest på 160 cm. Han er ni år gammel. Leon bliver brugt både af letøvede og rutinered ryttere. Han knytter sig utrolig meget til sine ryttere og vil gøre alt for at få ros.
På alle elevheste kan der tilkøbes part. En part omfatter ridning op til fem dage i ugen og stævnestarter, hvis det ønskes.